5. Blomster

Blomster spiller ofte en stor rolle til et bryllup. Mange brude bærer en brudebuket, gommen en knappenål med en blomst i, og de indgår ofte som en afgørende del af dekorationen. De kan derfor have stor betydning for parret, lokationen og stemningen. Blomster bliver ofte benyttet i dekorationen, da de tilfører noget smukt visuelt, giver et mere organisk udtryk og har noget romantisk over sig.

Det er vigtigt at tænke over, hvordan blomsterne skal indgå i jeres bryllup. Hvor og hvor mange ønsker I. De kan indgå på mange måder, og bliver brugt mere end tidligere, hvor man ofte indtænkte dem som en del af bordpynten, i modsætning til i dag, hvor mange benytter sig af blomster flere steder. Blomsterne kan nemlig udnyttes på mange måder. 

Nogle laver en port, som består af blomster. Denne bliver muligvis benyttet som indgang eller hvis ceremonien foregår udenfor. Dette giver et helt specielt romantisk udtryk. Den kan også fungere som en smuk og farverig baggrund til billeder til glæde for jer og jeres gæster.
Flere brude bærer i dag blomster i håret i en krans eller lignende. Dette er blevet meget populært de seneste år, og giver et skønt frit og organisk udtryk til bruden look. Det er herudover blevet et hit at kaste blomsterblade efter brudeparret efter deres vielse i stedet for de traditionelle ris. Dette er et mere moderne bud på risene og er bedre for både miljø og duer. Der er altså mange måder hvorpå, man kan indkorpere blomster i sit bryllup. Dette var blot få eksempler. Her kan det igen anbefales at søge hjælp til inspiration. Dette kan være ved en bryllupsarrangør, en florist, tidligere brude, stedet festen holdes eller blot på hjemmesider som Pinterest. Og husk at det kun er fantasien der sætter grænser.

pexels-trung-nguyen-2959192

Brudebuketten

De fleste brude bærer en brudebuket ned, når de bliver viet. Udseendet af brudens buket afhænger helt af bruden, og stilen I eventuelt har valgt til jeres bryllup. Herefter er det op til det individuelle par, hvordan de vil bestille buketten. Traditionen byder, at det er gommen, som bestiller buketten til sin kommende hustru, og så får hun den først på dagen. Men nu til dags vil de fleste brude selv være med til at vælge deres buket, hvilket er forståeligt nok. Her er det vigtigt at overveje, om I ønsker at gemme buketten efterfølgende, i så fald skal i være opmærksom på at buketten er godt egnet til dette og forhøre jer om, hvordan i gør dette bedst muligt. Det vil en florist altid have viden omkring, så det er værd at forhøre sig hos dem. 

I dag er det blevet populært at bære tørrede blomster i stedet for en frisk buket til brylluppet. Der er mange fine blomster der i forvejen er tørrede, og dette giver et helt specielt udtryk, som er så fint. De fleste blomsterforretninger har i dag mange fine tørrede blomster, men det er naturligvis også muligt selv at tørre blomster op til brylluppet. 

Herudover skal der gøres overvejelser omkring, om der er andre til brylluppet der skal bære blomster, som evt. skal matche brudebuketten. Dette kan være brudepiger, gommen, forlovere eller anden tæt familie. Der er mange valg at træffe med hensyn til blomster og buketter, og også her er det en god idé at være ude i god tid, hvis der skal laves meget eller hvis det kræver en speciel blomst, som skal bestilles hjem.

Dekorationer

Vi har tidligere nævnt eksempler på, hvordan blomster kan inkorporeres, men der er yderligere overvejelser at gøre sig, så I er sikre på, at I ikke har glemt et område, tidspunkt eller en god ide. 

Har I tænkt på om stedet for ceremonien skal pyntes med blomster? Det kan være en lille symbolsk buket, på hver bænk langs kirkegulvet eller på siddepladser ved en ceremoni udenfor. 

Hvor mange borde har I tænkt på at have til jeres reception? Og skal der blomster på dem alle sammen? I behøver ikke at have den samme buket på alle bordene, der er også noget festligt ved at blande det lidt, så der kommer liv i de mange farver. Men hvad med i baren, eller gavebordet? Eller hvis I har et buffetbord, her er det også oplagt at pynte med blomster og give området lidt ekstra fest og farver. Har I tænkt på om kagebordet også skal have lidt blomster på den ene eller den anden måde, eller hvad med ude på toiletterne, for at gøre dem bare lidt mere romantiske?

Der er næsten ingen grænser for hvor, og hvordan I kan dekorere med blomster, det er helt op til jer. Og der findes næsten ingen bedre mulighed, for at bruge så mange blomster som til et bryllup.

Hvilke blomster til hvilken sæson?

Det næste spørgsmål er så, hvilke blomster I skal vælge. Der kan være en del faktorer, som påvirker jeres valg. Det kan være, at årstiden har sin indvirkning, på hvilke blomster I rent faktisk kan vælge imellem. Uanset hvad, så anbefaler vi, at I som det første vælger blomster ud fra den stil og/eller tema, som I har valgt for jeres bryllup. Det gør det nemmere for jer, eller en eventuelt bryllupsplanlægger.

Hvis I kigger efter blomster, som passer til sæsonen på året, hvor jeres bryllup skal holdes, vil det også gøre det hele meget nemmere for jer. Når sæsonblomsterne er i flor, så er det nemmere at skaffe mange flere af dem til jeres bryllup, og priserne vil helt klart være at foretrække derefter.

Til efterårsbryllupper bruger mange de mere rødlige nuancer i blomsterne. Det kan for eksempel være krysantemum, dahlia eller en japansk anemone. Hvorimod til forårsbryllupper vælger mange de mere lyse og/eller lilla nuancer. Her kunne det være blomster som hyacinter, pæoner eller ligefrem påskeliljer. Til sommerbryllupper bruger mange lyse pastelfarver eller mere klare farver i en blandet sammensætning. Det kunne være den søde marguerit eller lavendelblomster og til vinterbryllupper bruger mange hvide nuancer med masser af grønt filigran. Hvis jeres bryllup ligger tæt på julemåneden, vil det være ekstra specielt med lidt kristtjørn i dekorationerne, for at skabe den rette julestemning. De søde anemoner er også flotte i vinterhalvåret.

Dette er selvfølgelig bare gode råd, hvis I vender det hele fuldstændig på hovedet, så gør I bare det. For det er jeres bryllup, og I bestemmer helt og aldeles hvilke blomster I vil have, og hvordan I vil bruge dem.

Spørgsmål? så endelig kontakt os!