4. Vielsesringe

Bryllupsringe, eller vielsesringe, som de fleste kender dem har en interessant historie. Skikken at bruge vielsesringen er ældre, end de fleste er klar over. For mere end 4000 år siden findes de første spor af en vielsesring blandt de gamle egyptere. De lavede smykker af materialer fundet langs Nilen. Cirklen, som ringen fik form af, kommer af egypternes tro på evighed, hvilket cirklen repræsenterer. Symbolikken i vielsesringen har ændret sig en smule siden da. Da romerne tog skikken til sig, blev symbolikken en smule negativ. De ændrede det fra kærlighed til ejerskab af ægtefællen, og vi skal helt op til kristendommen omkring det 17 århundrede, før de fik den mere milde betydning, som vi kender i dag. Nu til dags symboliserer vielsesringen det bånd, der er mellem to individer og den kærlighed de har forseglet deres ægteskab med. Vi vil i de kommende afsnit give nogle gode råd i forhold til at vælge og købe vielsesringe.

Vielsesringe og traditioner

Den bedste start vil være at blive enige om en stil. Hvis først I kan blive enige om det, så bliver det meget nemmere, når I begynder at kigge i butikkerne efter lige præcis jeres ringe.

I bør også kigge i mere end bare en butik, de har ikke nødvendigvis det samme i alle butikker. Hvis I ønsker at få graveret jeres ringe, så skal I beregne det som en separat pris. En ting er, at I får en pris for jeres vielsesringe, men gravering koster altid ud over den pris. Det afhænger også af, hvor meget I skal have graveret i jeres ringe, for prisen afhænger af antal tegn.

Husk på, at det ikke nødvendigvis er de første ringe I kigger på, som I vælger. Det kan tage tid at finde de rigtige, eller blive enige om de rigtige. Derfor er det en god ide, at begynde tidligt. Fordi leveringstiden på jeres vielsesringe er også længere end regnet med.

Når I er blevet enige om en stil, så er der de konkrete valg at træffe før, at I får jeres vielsesringe. Først skal I vælge et materiale, jeres ringe skal være. De fleste vielsesringe er lavet i guld eller hvidguld. De seneste år er der dukket nye, populære materialer op, og ‘reglerne’ er aldrig faste, for hvad de individuelle par ønsker. I skal derfor ikke være bange for at prøve et sæt ringe i stål, for at se hvordan de føles. 

Tænk over, at det er jeres ringe, og I skal bære dem hver dag de næste mange år. Det skal derfor være en ring, som I har lyst til at bære, og som I bliver glad for. I bestemmer også helt selv, om de skal være absolut ens. I kan sagtens vælge hver jeres ring, med små detaljer til fælles, så de både afspejler jer som par, men også jeres individuelle personligheder. Det er kun jeres egne regler, I har at følge.

Sidst, men ikke mindst, så sørg altid for, at ringene er den rette størrelse. Det vil sige, at I altid skal huske at prøve dem, og helst når jeres kropstemperatur er helt normalt, og I har ro i kroppen. Der er jeres fingre nemlig helt som de skal være, hverken for tynde af kulde, eller hævede af varme, og I vil få den bedste tilpasning af jeres vielsesringe.

Spørgsmål? så endelig kontakt os!